Det Bedste Hundeliv

Et online kursus til dig, der ønsker et nemt og positivt samarbejde med din hund - uden stress og adfærdsproblemer. For hunde af alle slags og i alle aldre. Hør mere i videoen herunder eller læs videre nedenfor.

Nogle af de adfærdsproblemer, kurset kan lære dig at løse:

Vil du godt fra start med din lille nye hvalp og helt undgå problemer, eller oplever du nogle udfordringer eller adfærdsproblemer hos din hund, som du gerne vil lære at løse?

Så kan kurset her netop være det, du søger. Her lærer du at bruge hundesprog til at kommunikere klart og tydeligt med din hund, og det sætter dig i stand til at forbedre din hunds trivsel og skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem jer. Det er genvejen til en glad og rolig hund med gode manerer - og en sikker vej til at slippe for stress og adfærdsproblemer, uanset hundens race, alder, køn og baggrund.

Lær i dit eget tempo, og når det passer dig

Kurset består af videolektioner, hvor jeg sammen med mine 4 hunde grundigt forklarer og viser, hvad du helt konkret skal gøre i praksis og hvorfor - for at hjælpe din hund til at slappe af og opføre sig, som du ønsker. Du kan se videoerne i dit eget tempo, når du vil, og hvor du vil – på din smartphone, tablet eller computer.

Ubegrænset sparring pr. mail i hele kursusperioden

Med kurset får du fri, ubegrænset sparring med mig pr. mail, så jeg er med jer på sidelinjen i det omfang, du ønsker, undervejs i hele kurset. Du skriver bare til mig, når du kommer i tvivl om noget, så jeg kan give dig de svar, du har brug for og hjælpe dig med at lykkes og komme i mål.

Læs tilbagemeldinger på kurset her

Se hvad deltagerne synes om Det Bedste Hundeliv

Mulighed for ratebetaling

6 måneders fri adgang til alt kursusmateriale samt fri sparring pr. mail koster 2.599 kr. Du kan enten betale det hele ved tilmeldingen, eller du kan vælge at betale det i hhv. 3 eller 6 rater med en måneds mellemrum. Der er ingen binding ud over den 6 måneders tilmeldingsperiode, så når de 2.599 kr. er betalt, opkræves du ikke yderligere, med mindre du aktivt selv går ind og forlænger din tilmelding efterfølgende.

Kom i gang med det samme

Så snart du har betalt for din tilmelding, modtager du en velkomst mail med dine login oplysninger, så du kan gå i gang med løsningen på problemerne allerede i dag. (Tjek gerne dit SPAM filter, for hos nogle kan velkomst mailen blive fanget der)

Halv pris på tlf. rådgivning og/eller hjemmekonsultation

Du er altid velkommen til at booke rådgivning over tlf./zoom eller en hjemmekonsultation, og du får begge dele til halv pris, når du er tilmeldt kurset (se priser her). For mange er kurset og sparringen pr. mail nok til at lykkes, men tlf. rådgivningen og især hjemmekonsultation kan gøre en stor forskel, og for nogle er supplerende hjælp nødvendig for at komme helt i mål. Men udbyttet af min hjælp bliver altid bedst ved at starte med kurset.

Kursets indhold

Når du tilmelder dig kurset, får du straks adgang til over 12 timers målrettet videomateriale overskueligt fordelt på mere end 90 videoer. Jeg viser dig, hvad du præcis skal gøre for at sænke din hunds stress niveau og forebygge eller løse adfærdsproblemer - og du lærer også, hvordan du lærer den forskellige kommandoer mv.

Videoerne er inddelt i 6 moduler og et Bonus modul. Modul 1-6 giver dig grundlæggende indsigt i, hvad hunden tænker, hvad der styrer dens adfærd, og hvordan du ved hjælp af hundesprog kan ændre dens adfærd og hjælpe den til mere ro.
Bonus modulet består af en lang række videoer, der hver især behandler et af de mest udbredte adfærdsproblemer og udfordrende situationer i hverdagen med en hund. Du får indsigt i, hvordan hunden opfatter situationen, hvorfor den måske reagerer uhensigtsmæssigt, og du får helt konkrete værktøjer til at ændre dens adfærd effektivt, så I slipper for problemer fremover. Læs meget mere om kursets opbygning og videolektionernes temaer og indhold HER

Du kan se mere om muligheden for hjemmekonsultation og rådgivning over tlf./Zoom HER
Og du kan finde mere information om mig og min faglige baggrund HER samt om den grundlæggende tilgang bag kurset og mit arbejde med hundeadfærd HER