Kranio sakral terapi til hunde

Mange hunde får på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv nogle udfordringer såvel adfærdsmæssigt som fysisk. Ofte vil der være flere forskellige årsager til problemerne, og en af årsagerne kan især ved fysiske problemer være ubalancer i det kranio sakrale system. Disse ubalancer kan alene eller i kombination med andre omstændigheder forårsage både fysiske og psykiske/adfærdsmæssige problemer hos hunden.

Eksempler på problemer, som kranio sakral terapi ofte kan bidrage til at afhjælpe:

  • Smerter og spændinger i led, muskler eller kranie
    • Kan fx vise sig som haltheder, inaktivitet, modvilje mod berøring, hinken eller tendens til at glide/snuble
  • Nervøsitet og angst
  • Stress eller andre ubalancer i nerve- og hormonsystem
  • Balanceproblemer

Hvis din hund har nogle af de nævnte problemer, kan en af mulighederne for at hjælpe den være kranio sakral terapi. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt hundene får tillid til behandlingen og tager fuldt imod, så jeg vil anbefale, at man altid som udgangspunkt er indstillet på at lade hunden få mindst to behandlinger, før man vurderer effekten.

Behandlingen i praksis:

·       Jeg kommer ud og behandler hunden, hvor den bor og er tryg

·       Ved ankomst starter jeg med at tale med dig som ejer om hundens udfordringer, mens jeg lader hunden danne sig et indtryk af mig i fred og ro, uden at jeg henvender mig til den

·       Når hunden er rolig med min tilstedeværelse, inviterer jeg den til at komme hen til mig og hilse og blive nusset

·       Mens jeg nusser, mærker jeg hundens krop igennem for at finde evt. spændinger og låsninger

·       Herefter går jeg i gang med at løsne spændinger og låsninger ved hjæp af blide tryk og stræk. Behandlingen foregår i hundens tempo og med pauser undervejs, når hunden har behov for det

·       Efter behandlingen vil jeg rådgive dig som ejer om, hvad du selv kan gøre for at understøtte varig bedring, og hvilke ændringer jeg evt. vil anbefale dig at foretage fx ift. fodring, træning eller adfærd over for hunden

·       Efter behandlingen skal hunden have ro resten af dagen og dagen efter


Ofte kan det være svært som ejer at gennemskue, hvor årsagen til hundens problemer ligger og dermed også, hvad løsningen er. Så hvis du er i tvivl om, hvilken form for hjælp din hund har brug for, er du meget velkommen til at kontakte mig, og jeg vil ud fra din beskrivelse af problemerne rådgive dig om, hvilken hjælp din hund har brug for at komme problemerne til livs.