Hunde-ernæring

Viden om hundes ernæringsbehov er relevant for alle hundeejere, fordi foder har en helt afgørende betydning for sundhed, livskvalitet og livslængde. Så der er alt at vinde ved at give hunden alle de næringsstoffer, den har brug for samt at undgå alt det, som den ikke har brug for eller ligefrem ikke tåler.

Ernæringsterapi kan fx forebygge og understøtte behandling af:

  • Allergi
  • Hot-spots og andre infektioner i huden
  • Mave-tarm problemer
  • Cancer
  • Svamp
  • Dårlig pels
  • Skrøbelige klør, der flækker let
  • Auto-immune sygdomme
  • Ubalancer i immunsystemet
  • Ubalancer i nervesystemet
  • Ubalancer i hormonsystemet

For at alle processer i hundens krop kan fungere optimalt, er de afhængige af, at hundens foder indeholder de rigtige byggesten i tilstrækkelige mængder. Hvis det ikke er tilfældet, vil der opstå mangler, og nogle funktioner og processer vil blive svækket med sygdom og mistrivsel til følge. Derfor ligger en afgørende del af både sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse i det foder, du som ejer giver din hund, for tilførslen af den rette næring er helt grundlæggende for kroppens evne til at holde sig sund, forsvare sig mod sygdom og hele og genopbygge. 

Foderanalyse, -rådgivning og ernæringsterapi til hunde

Hvis du er interesseret i at blive klogere på valg af det rette foder til din hund, eller på hvordan du bedst kan hjælpe den igennem sygdom ved hjælp af ernæringsterapi, tilbyder jeg flg. hjælp:

·       Foderanalyse 450,-

Kontakt mig og fortæl mig, præcis hvilket foder du bruger, samt hvordan din hund trives eller mistrives - og meget gerne også et nyere billede af hunden. Så laver jeg en skriftlig analyse af indholdet i dit foder – med fokus på både ingredienser og energifordeling. Analysen indeholder også evt. forslag til ændringer og/eller tilføjelser til fodringen. Jeg sender analysen til dig pr. mail. Læs mere om foder og -analyse her

·       Ernæringsterapi og -rådgivning pr. tlf. 160,- pr. påbegyndt kvarter

Kontakt mig og book en tid til tlf. rådgivning, hvor du kan få en ernæringsterapeutisk vinkel på de problemer, du ønsker hjælp til samt konkrete råd til og viden om, hvordan du kan hjælpe din hund gennem ernæring.

 

Kombineret adfærds- og ernæringsterapi

til hunde, der døjer med både helbreds- og adfærdsproblemer/stress

 Jo tidligere, jo bedre

Det optimale er selvfølgelig at sikre, at hunden får den rette ernæring helt fra den bliver født – ja faktisk helt fra den bliver undfanget, og morens foder forsyner den med byggesten til at udvikle sig fra foster til færdig hund. Jo før man sikrer den rette ernæring, jo flere problemer kan man komme i forkøbet og undgå. Så selvom din hund ser ud til at trives og har det godt, er det alligevel en rigtig god idé at opsøge viden og kompetent rådgivning om fodervalg, så du kan foretage et oplyst valg af foder og dermed forebygge mod evt. fremtidige problemer.

Det er aldrig for sent

Ofte opdager vi først, at vi måske har valgt det forkerte hundefoder, når problemerne begynder at stå i kø, hunden er syg, og måske endda først, når hunden også har nået en høj alder. Men det er aldrig for sent at hjælpe din hund gennem ernæringsterapi. Faktisk kan man gennem ernæringsterapi ofte se ret hurtige resultater, som jo er ekstra kærkomne, når hunden er oppe i alderen og har flere år bag sig end foran sig.

En af mine egne første erfaringer med ernæringsterapi var, da min dengang 9-årige labrador fik ledproblemer, dårlig pels og hud samt en del knudedannelser af forskellig art. Ved hjælp af ernæringsterapi og kranio sakral terapi fik hun efter kort tid sin anden ungdom og var til min store glæde frisk og glad frem til sin død flere år senere.

Foderjunglen

Der findes et utal af forskellige mærker på markedet for hundefoder. Nogle forhandles kun hos dyrlægen, er meget dyre og kommer i flot indpakning, mens andre er billige og findes på hylden i supermarkedet. Fælles for dem er, at de alle påstår at være gode og sunde for din hund og indeholde alt, hvad den har brug for.

Når jeg kigger nærmere på de forskellige deklarationer og analyserer foderets indhold, er jeg dog desværre uenig med de fleste af foderproducenterne, når det kommer til, hvorvidt foderet indeholder alt, hvad hunden har brug for og i nogle tilfælde også, hvorvidt det overhovedet er sundt for hunde at spise.

Men selv den omhyggelige hundeejer, der nærstuderer deklarationen og googler derudaf for at finde svar kan have svært ved helt at gennemskue, hvad foderet reelt indeholder, og hvorvidt det er det bedste til hunden.

Det forstår jeg godt, for jeg var lige præcis denne omhyggelige men foder-uvidende hundeejer med min første hund. Det var længe før, jeg uddannede mig til veterinær ernæringsterapeut, og jeg kunne ikke gennemskue forskellen på de forskellige mærker. Jeg kunne dog se en tydelig prisforskel og tænkte, at hvis jeg købte et dyrt foder hos dyrlægen, måtte det være godt for min hund. Så i mangel af bedre beslutningsgrundlag gjorde jeg selvfølgelig det – endda et, der iflg. posen var fremstillet til lige præcis hendes race. Men ak, jeg blev klogere, da foderets mangler begyndte at ses på hendes tilstand, og jeg derfor søgte kyndigt råd hos en dygtig behandler.

Pris og kvalitet

Der er masser af utilstrækkeligt eller ligefrem dårligt foder i begge ender af pris-skalaen. Jeg har hørt mange sige, at det samme gælder med det rigtig gode foder; at det også findes i begge ender af pris-skalaen. Men jeg har altså stadig til gode at finde et godt foder i den helt billige ende, og det giver faktisk rigtig god mening. For en afgørende faktor for næringsværdien i et foder er kvaliteten af de råvarer, det er fremstillet af, og de gode råvarer koster naturligvis mere. Så hvis man vil tjene penge på at producere og sælge et hundefoder til en meget lav pris, er det nødvendigt at fremstille det af meget billige råvarer, og kvaliteten bliver således derefter.

Hvis du ønsker min hjælp til ernæringsterapi eller -rådgivning, kan du forvente en objektiv og uvildig tilgang baseret på fakta om råvareindhold og hundens biologi.

 

Behandling af allergi hos hunde

Allergifoder eller ernæringsterapi