Hvad er det bedste hundefoder?
Har du svært ved at gennemskue foderjunglen og alle de forskellige gode råd og anmeldelser? Vil du bare gerne finde det foder, der er det bedste for din hund?
Så er du ikke alene. Det kan nemlig være lettere sagt end gjort. For det kræver både en viden om hundens fysiologiske behov, om fodermidler, regler for deklaration samt sammenhænge mellem næringsstoffer og evt. symptomer på mangel/for stort indtag for at kunne gennemskue helt, hvad det bedste foder er for lige netop din hund.
Den viden har jeg fået ved at uddanne mig til Veterinær Ernæringsterapeut. Jeg kan derfor hjælpe dig med at analysere det foder, du bruger, eller som du overvejer at købe. Analysen er helt objektiv og giver dig et indblik i kvaliteten og næringssammensætningen i foderet, samt hvorvidt det matcher din hunds specifikke behov.
Hvis analysen viser, at foderet er utilstrækkeligt eller et dårligt match til din hund, får du mine konkrete og begrundede anbefalinger til evt. supplerende tilskud og/eller et foderskifte. Analyse og evt. anbefalinger sendes til dig i en PDF fil. Prisen for den skriftlige analyse og anbefaling er 450,-
For at kunne udarbejde din individuelle analyse og anbefaling, skal jeg bruge flg. oplysninger fra dig:
Præcist navn på foderet, der skal analyseres (gerne et billede af deklarationen)
Din hunds alder, størrelse og tilstand (hvordan trives den, og har den problemer af nogen art?)
Beskrivelse af evt. sygdomshistorik eller symptomer på mistrivsel
Gerne et vellignende billede af nyere dato
Send ovenstående oplysninger til mig enten pr. mail eller via kontaktformularen, og så giver jeg dig besked om, hvornår du kan forvente at modtage foderanalysen fra mig.
Jeg tilbyder også telefonisk rådgivning vedr. ernæring, hvis du ønsker det. Prisen er 160,- pr. påbegyndt kvarter. Kontakt mig for tidsbestilling, hvis du ønsker rådgivning via telefonen.