Feedback fra hvalpen Molly

Vi kan varmt anbefale Dyrefryd til  rådgivning både omkring hundeadfærd og ernæring

Vi har en lille Shih tzu hund Molly, på nu 8 måneder. Da vi fik hende var hun utrolig sød og bedårende, men hun bed i vores tæer og især for mig, var det et problem, da jeg har nakkeskader og ikke kunne gå hele tiden at kigge ned og var samtidig også bange for at træde på hende. Jeg vidste der skulle gøres noget med det samme og jeg måtte have fat i en der vidste noget om hunde.

Jeg henvendte mig til 3 hundeadfærdsterapeuter, 2 på Sjælland og Anne Tine fra Dyrefryd i Jylland. Vi kommer selv fra Sjælland, men da jeg havde snakket med Anne Tine var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det skulle være hende der skulle hjælpe os. Hun virkede mest faglig stærk og forklarede tingene på en nem og overskuelig måde og jeg kunne mærke hun var dybt engageret og et helt igennem rart menneske. Efter første snak og efter Anne Tines råd, hjalp det 95 % på bideriet efter 3 dage. Så vi var taknemmelige og glade.

Efterfølgende fik vi problemer med at Molly blev meget bange for andre hunde og kunne finde på at gø meget når vi mødte hunde og mennesker. Hun trak også meget i snoren.

Så derfor bestilte vi endnu en Telefon konsultation hos Anne Tine, børnene og jeg. Her blev det hele igen forklaret meget grundigt og pædagogisk, så både børnene og jeg var med og altid med udgangspunkt i hundens bedste.

Vi har nu en hund der ikke er bange, ikke gør af andre og går pænt. Alt dette har vi opnået på grund af Anne Tines fantastiske faglighed og personlighed.

Men her ender historien ikke for Molly og vores rådgivning hos Anne Tine. For da vi snakker om opdragelse og godbidder, nævner vi at Molly konstant har dårlig mave. Vi har igennem dyrelægen fået taget diverse prøver, fået specielfoder, penicillin (og en meget dyr dyrelægeregningJ)  , men ingen af tiltagene har hjulpet Molly. Dyrelægen kan ikke gøre mere. Så vi er lidt lost.

Til vores store held, viser det sig, at Anne Tine samtidig med at være hunde adfærdsterapeut også er veterinær ernæringsterapeut. Anne Tine giver os kostråd og vejledning og Molly kommer på skånekost og får diverse kosttilskud. I løbet af få dage er Mollys mave ikke tynd mere og vi har valgt kun at følge Anne Tines kostvejledning og anbefalinger efterfølgende og Mollys mave er stadig helt i orden, hvilket er en utrolig stor lettelse.

Ja, så vi har været hele vejen rundt hos Anne Tine og vi kan kun give hende vores allerbedste anbefalinger, både hvad angår hunde adfærd og kost vejledning og vi er dybt taknemmelige.

Med venlig hilsen Anne og Molly