Samarbejdet mellem hest og menneske

Problemernes grundlæggende årsag - fx ved trailerlæsning

Jeg arbejder for at skabe en tillidsfuld relation med alle mine dyr, der er baseret på respektfuld kommunikation. Egentlig det samme, som jeg også ønsker mig af alle andre nære relationer i mit liv. Jeg ønsker, at dyrene har lyst til at være sammen med mig og samarbejde med mig af deres egen fri vilje – ikke fordi de skal og ikke har andre muligheder, men fordi de gerne vil.

Udfordringen ved at opnå det med både hestene og de andre dyr er, at deres psykologi, instinkter og sprog er meget anderledes end vores. Så forudsætningen er, at vi gør os den umage at lære at se verden med deres øjne og forstå deres sprog. Kun på den måde kan vi justere vores egen adfærd konstruktivt og kommunikere med dem på en måde, som de instinktivt forstår. Dermed kan vigøre os fortjent til dyrenes respekt og tillid og skabe den nære relation, der giver dem mulighed for at slappe af og finde tryghed i vores selskab. Når vi lykkes med det, bliver samarbejdet nemt og givende, og vi bliver i stand til at løse enhver udfordring uden at skabe konflikt – også udfordringer, der ofte kan være svære, som fx trailerlæsning.

Hestens instinkter sikrer dens egen og flokkens overlevelse

Hestes adfærd er drevet af stærke instinkter, som alle udspringer af det faktum, at de er flokdyr og byttedyr. At de er flokdyr gør dem fra naturens hånd yderst samarbejdsvillige og påvirkelige overfor adfærd og velbefindende hos dem, de er sammen med. Deres naturlige status som byttedyr gør dem til gengæld meget opmærksomme på alt nyt og selv de mindste ændringer i deres omgivelser. Det sætter dem i stand til at reagere meget hurtigt på mulige farer og til at genkende og undgå rovdyr. Det hele handler om at sikre deres overlevelse, som i naturen ville afhænge af at være del af en velfungerende flok og altid være på vagt overfor rovdyr og andre mulige farer.

Dit indre rovdyr stresser din hest og skaber mistillid i relationen

Vi mennesker drager fordel af hestenes enorme samarbejdsvilje, der betyder, at de strækker sig meget langt for at opnå fred i relationen med os. De føjer os, og de finder sig grundlæggende i utrolig meget, selvom vi mennesker ofte gør det unødig svært for dem. Det gør vi af den simple grund, at vi tænker og opfører os som de rovdyr, vi er, og det i sig selv stresser vores heste og skaber grundlag for utallige misforståelser i vores omgang med dem.

Vores rovdyr-adfærd, misforståelserne og den stress, de afføder, aktiverer hestenes overlevelsesinstinkter som byttedyr, og det giver os problemer i både håndteringen fra jorden og i ridningen. Det betyder nemlig, at hestens opmærksomhed og følsomhed overfor alt i omgivelserne samt de hurtige og voldsomme reaktioner øges, og det kan gøre samarbejdet med dem både vanskeligt og farligt.

Når overlevelsesinstinktet sætter ind

Overlevelsesinstinktet vil afføde en flugt, frys eller kamp. Når vi forhindrer flugten, vil hesten i stedet ty til frys eller kamp. Frys kendes som den situation, hvor hesten bliver handlingslammet og fx står bomstille og nægter at bevæge sig. Det er der, hvor vi som mennesker har for vane at tolke det som stædighed og ren og skær modvilje. Jeg hører ofte folk sige om heste med denne reaktion, at den ikke er bange eller stresset men bare er stædig og usamarbejdsvillig. Det er en alvorlig misforståelse, for hesten, der reagerer med ”frys”, er lige så stresset som hesten, der forsøger at flygte eller kæmpe. Det er bare ikke lige så synligt for menneske-øjet, og derfor sker det for mange, at de vælger at øge presset kraftigt på hesten i frys-tilstand. Det er meget uheldigt, da det kun øger stressen og forværrer problemet.

Hestens sidste mulige reaktion, når overlevelsesinstinktet tager over, er kamp. Når vi fratager hesten muligheden for at flygte og ikke respekterer frys-reaktionen, så tvinger vi hesten til at kæmpe og forsvare sig, og det er her, det kan blive rigtig farligt at håndtere hesten.

Ofte vil vi mennesker opleve det, som at hesten er usamarbejdsvillig, når overlevelsesinstinktet sætter ind. Det er dog slet ikke tilfældet. Vi er bare med vores rovdyr-adfærd kommet til at gøre samarbejdet så svært, at vi i yderste konsekvens må identificeres af hesten som et af de rovdyr, den for enhver pris må undgå for at sikre sin overlevelse. Løsningen er at blive bevidst om, hvornår vores menneskelige instinkter får os til at udvise den rovdyr-adfærd, der stresser hesten og i stedet lære at samarbejde og kommunikere med hesten på et sprog, som den forstår.

Vi kan noget, som vores dyr ikke kan – så lad os gøre det!

Vores dyr er ikke i stand til at lægge deres instinkter på hylden for at forstå, hvordan verden ser ud med vores øjne. Men vi mennesker kan gøre det; Tilsidesætte vores instinkter og lære at tilpasse vores adfærd og bruge et fremmedsprog til at opnå det samarbejde, vi ønsker med de dyr, som vi har valgt at omgås. Forudsætningen for at kunne det er vilje, indsigt og empati. Jeg kan hjælpe med indsigten - og med den kommer ofte også empatien. Men viljen skal du selv være i stand til at finde for at lykkes.

Samarbejdets karakter bliver tydelig, når det sættes på prøve

En af de situationer, hvor problematikken i samarbejdet mellem rovdyret (mennesket) og byttedyret (hesten) ofte tilspidses og bliver meget tydelig, er trailerlæsningen. Det skyldes naturligvis, at selve det at lade sig lukke inde i et meget lille rum uden flugtmulighed og ofte også isoleret uden flok strider voldsomt imod hestens instinkter. Hestens grundlæggende instinkter gør simpelthen, at lige præcis den situation med god grund kan få panikken til at brede sig med lynets hast i hestens krop og sind – i hvert fald hvis den oplever situationen som, at den bliver fanget i traileren.

Og det er lige præcis det, den vil opleve, hvis de mennesker, der deltager i trailerlæsningen handler ud fra deres rovdyr-instinkter, og situationen forværres naturligvis yderligere, hvis mennesket også er stresset og utrygt i situationen.

Vores rovdyr-hjerne giver os en tilgang til trailerlæsningen, der er præget af tanker som fx

  • ”vi skal bare lige have den lokket ind med noget foder og så hurtigt lukke bag den, før den når at løbe ud”

  • ”vi skal bare vise den, at den ikke har noget valg og så lukke bag den, så snart den er inde”

  • ”vi skal bare presse den hårdt bagfra med liner eller pisk, så den ikke kan komme baglæns eller væk og så lukke med det samme, vi får den ind”

  • ”vi skal bare give den god tid til at se, det ikke er farligt, belønne den for at gå derind og så hurtigt lukke bag den, så den ikke får succes med at løbe ud igen”

  • “den skal bare have en jakke over hovedet, så den ikke kan se traileren, den går ind i”

Kan du mon genkende nogle af disse tanker omkring trailerlæsningen?

Netop tanker som dem afslører, at vi i den situation tænker som et rovdyr, der vil fange sit bytte. Og selvfølgelig vil de tanker få os til også at opføre os lige netop som det rovdyr, der vil fange et byttedyr og forhindre det i at slippe væk igen. Så snart hesten mærker det, vil det helt naturligt og egentlig meget logisk aktivere dens overlevelsesinstinkt, og det vil gøre trailerlæsningen både vanskelig, ubehagelig og farlig for alle parter.

Respekt, forståelse og friheden til at vælge

Hvis vi lægger alle vores rovdyr-instinkter på hylden for en stund og ser situationen med hestens øjne, vil vi opdage, at det allermest afgørende for at læsse hesten uden stress er at være ærlig over for hesten om, hvad vi ønsker af den og på ingen måde forsøge at snyde eller fange den. I stedet for at prøve at fratage den valget, skal vi aktivt give den valget og hjælpe den med at vælge ”rigtigt”.

Altså skal vi vise den, at vi mener, det er en god og ufarlig plan at gå ind i traileren og blive stående roligt derinde. Vi skal udvise respekt for hestens naturlige skepsis og give den lov til at tænke over opgaven i respekt for det instinktive dilemma, den repræsenterer, og vi skal hjælpe hesten med at løse den et skridt ad gangen uden på noget tidspunkt at tvinge den eller snyde den.

I stedet skal vi agere det gode eksempel og den gode flokleder og kommunikere med forståelse for hestens sprog og oplevelse. Når vi gør det, vil vi mindske hestens stress og dermed sætte den i stand til at tænke klart og samarbejde konstruktivt om at løse den opgave, vi har valgt at stille den overfor. Og hvis hesten tilmed også er vant til, at vi i alle andre situationer på samme måde opfører som den gode flokleder og respekterer hestens sprog og instinkter, så løses opgaven med trailerlæsning let og hurtigt, fordi hestens grundlæggende tillid til vores beslutninger og handlinger så vil være stærk nok til, at selv denne på papiret ret dårlige idé kan være helt okay, fordi vi hjælper den og viser vejen.

Vil du lære det?

Lyder det meningsfuldt for dig, at vores rovdyr-adfærd kommer i vejen for det gode samarbejde med vores heste? Kan du genkende beskrivelsen af de tanker og den adfærd, dit indre rovdyr forårsager? Og kunne du tænke dig at lære, hvordan du lægger rovdyr-adfærden på hylden og lærer at tænke og kommunikere som en hest, så I får et let og harmonisk samarbejde?

Så har du den afgørende forudsætning: viljen - og jeg vil gerne dele den viden og indsigt med dig, som du mangler for at lære det.

 
Anne Tine Rasmussen